Pandoras Teaterskole

Beskrivelse

Al undervisning varetages af professionelle scenekunstnere og dramapædagoger, hvorved der både tages hånd om det faglige indhold og de sociale aspekter.

Undervisningen henvender sig til børn og unge mellem 3 og 16 år og er opdelt i moduler for forskellige aldersgrupper. 

For alle alderstrin gælder det, at undervisningen fokuserer på teatret, dels som et kunstnerisk udtryk, og dels som et socialt forum. Eleverne udvikler deres kreative evner, samt indgår i et fællesskab, hvor de sociale, kommunikative og interaktive færdigheder styrkes.

Med undervisningen giver vi eleverne mulighed for at lære at udtrykke sig indenfor de sceniske virkemidler, og giver dem selvtillid til at tro på deres kreative evner. Undervisningen balancerer mellem at have et højt fagligt kunstnerisk niveau og samtidig være en social og sjov fritidsaktivitet for eleverne.

Ved semesterafslutning arrangerer vi små forestillinger for holdene fra 6 år og op, som synliggør elevernes udvikling. Visningerne er samtidig et konkret mål at arbejde hen imod, og det sætter de mange øvelser og færdigheder, der bliver arbejdet med, ind i en praktisk konkret ramme. Visningerne giver desuden eleverne mulighed for at opnå træning med et af teatrets vigtigste elementer, nemlig publikum.

Kontaktoplysninger

Pandoras Teaterskole

Tlf.:

Email:hejteaterpandora@gmail.com

Hjemmeside:

CVR nr.:35078150

Aktiviteter

  • Teaterforening

Kort

Kontaktperson